Nyt på nettet, garnhylden og i klædeskabet

feb 2013



I løbet af den seneste måned har Mar Gunnarsson lavet en ny hjemmeside for mig – her blev plads til en blog og du læser lige nu det allerførste indlæg:
Januar betyder oprydning og optælling, det kan være en smule sejt at komme igennem, men egentlig er det også helt rart sådan at få ALT gennemgået. Samtidig er der mulighed for at ommøblere i butikken og få lov at lave nye opstillinger med de lækre varer! I dag har jeg fået hylderne fyldt op med nye farver i mohair fra Canard – flere nuancer findes nu i 3 kvaliteter: en-trådet, to-trådet og bouclé. Nyt på hylden er kvaliteten Roving, et tykt entrådet garn i mohair/merino, garnet strikkes på p 8-10. Nå, ja og så blev Fritz's julegave endelig færdig, han ville have knapperne syet i med grøn silke:

knapperne syet i med grøn silke


Solen skinner over Højer – jeg tæller videre........................