– og imorges var der brug for pelshuen under morgenens gåtur langs Vidåen. Vinter betyder, at naturen går på lavt blus, frosten sørger for klarhed og sneen dækker og beskytter – når vi er heldige – det nye liv, der allerede spirer frem.
Fritz og jeg husker hinanden på, at vinteren også betyder, at vi mennesker skal tage den lidt mere med ro. Vi er enige om, at det ikke er meningen, at vi hektisk skal haste os gennem alle årstider – når vi nu har mulighed for at ændre på tempoet.
Nåååh, tænker du måske, er de så helt gået i stå dernede i sydvest? Nej, nej må vi svare – det er vi ikke. Men vi tillader os at læse lidt mere, at se lidt mere fjernsyn og også at morgenkaffen strækker sig udover åbningstiden i butikken. Det betyder så, at der er tid til, at ideer og tanker kan vendes en ekstra gang – for det jo sådan, at meget overses, når vi halser fremad. Når vi forstår at give plads, så dukker rigtig mange af de gode ideer og løsninger op – og det helt af sig selv. Modsat når vi VIL udtænke godt, stort og nyt – så kan der være langt imellem de rigtig gode snapse!
Den forløbne uge bød på mange gode oplevelser – her skal fremhæves et fantastisk begavet foredrag ved Jens Thomas Arnfred på Sejerslevgård. Arnfred har sammen med tegnestuen Vandkunsten tegnet det nyligt opførte, Mærsk-financierede hus i Ballum, huset er en nyfortolkning af den lokale byggeskik. Arnfred talte om mavefornemmelser, viste os både det vellykkede og det, han ikke er så tilfreds med ved byggeriet, han fortalte om inspirations-elementer og hvordan disse var brugt i det nye hus. Engageret og medlevende berettedes om samfundsforhold, restriktioner og andre rammer for projektet. En sådan aften er brændstof for tanker og ideer – og så er det bare hver gang livsbekræftende og varmt at opleve fælleskabet ved sådanne foreningsarrangementer. Flere af dem!
Fritz er ved at lægge sidste hånd på gulvet i det nye galleri og indenfor overskuelig fremtid kan gallerirummet tages i brug. Det er igen et meget smukt rum, som min kære mand har konstrueret og jeg glæder mig så meget til at flytte ind.
Måske glæder alle de flittige strikkedamer sig også – tirsdag i denne uge kunne vi trods sne og frost igen samle 28 deltagere i stue og køkken til strikkecafe. Der er ikke optimale forhold til arrangementerne, men jeg er uendelig taknemmelig for den store tilslutning og den entusiasme der udvises sådan en aften.
I butikken dukker de første forårsting op – idag kom nye skjorter fra Muse, Oska sendte den første lille pakke i sidste uge. Der er blåt, hvid og sort på de nye bøjler – krydret med pasteller. I de kommende uger lander de sidste dele af Oska-kollektionen og der kommer nyt til påskepyntningen.
Efter alle de årlige statusopgaver og andet bureaukrati er der nu endelig igen mulighed for at sidde ved væven – 5 røde jakker vokser frem. Jeg har besøgt både mode- og brugskunstmesse og inden vi ser os om, er det forår og tempoet sættes igen op.
Rigtig god weekend!