Yes – yes – yes

posted in: Blog | 0

– så kører hjemmesiden igen. Pyha, hvor det kan være irriterende, når det ikke virker! Som I nok har bemærket har der været lidt stille alt for længe – men nu kan jeg igen holde Jer opdateret også ad denne vej.

Lige nu er der travlhed med at få pakket alle de nye Oska-varer ud, der er kommet rigtig mange bukser i lækre vinterkvaliteter. I kasserne var også en serie kjoler i vinterfarver og de smukkeste snit. Muse Knitwear har leveret nyt til efteråret – der er lækre uldne strikkjoler, cardigans, sweaters og en enkelt poncho.

På den ene væv er jeg igang med jakkestof – og den anden står med en meget lang trend til dækkeservietter i nyt design.

Vi har fastlagt de nye strikkecafeer – første gang er 14. september! Konceptet er det velkendte: strikketips, kaffe, kage og gensidig inspiration. Jeg er noget spændt på, hvornår vi kan tage det nye lokale i brug, men indtil da strikker vi i den private afdeling.

De næste datoer dukker op herinde snarest (de ligger faktisk under aktuelt i en ikke særlig pæn version, men det ændres snarest).

Husk at følge mig på Instagram – @hanneihojer #hanneihøjer –